Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobning og chikane

Skelgårdsskolens handlingsplan ved mobning og chikane

Opsummering af handlingsplanen, som indgår i Skelgårdsskolens retningslinjer ved mobning og chikane, herunder seksuel chikane.

Hvis en medarbejder eller leder bliver mobbet eller chikaneret, har alle et fælles ansvar for at drage omsorg for den mobbede samt for at sikre god trivsel og et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
 

Råd til den mobbede / chikanerede:

  • Skriv ned, hvad det er, du oplever som mobning eller chikane 
  • Fortæl det til din leder, en kollega, arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) eller tillidsrepræsentanten (TR)
  • Fasthold dine sociale relationer

  • Fokuser på aktiviteter der giver dig energi

  • Undgå så vidt muligt at sygemelde dig – det kan være vanskeligt at komme tilbage på arbejdet igen


Råd til kollega til en, der bliver mobbet eller chikaneret:

  • Sig fra overfor mobningen eller chikanen

  • Vær lyttende og stil reflekterende spørgsmål

  • Vis omsorg og vær anerkendende

  • Undgå at fortælle om egne oplevelser eller at styre samtalen

  • Vurder, evt. sammen med den mobbede, om du skal kontakte nærmeste leder, AMR eller TR


Råd til leder til en mobbet eller chikaneret medarbejder:

  • Lyt til den mobbede og vurder, om du vil indkalde til et mæglingsmøde, eller om du vil holde separate møde med den, der mobber
  • Informer den mobbede om, hvad du vil foretage dig

  • Afdæk sammen med den mobbede, hvordan denne kan støttes og/eller aflastes

  • Tal om muligheder for professionel hjælp

  • Følg udviklingen, aftal opfølgningssamtaler


Ved sygemelding pga. af mobning eller chikane

  • Lederen aftaler med medarbejderen, hvordan og hvornår denne kan kontaktes

  • De kommunale retningslinjer for sygefravær følges

  • Der laves en handleplan for medarbejderens tilbagevenden til arbejdet

  • Alle har ansvar for at vise opmærksomhed og omsorg, når medarbejderen vender tilbage til arbejdet

 

Skelgårdsskolens retningslinjer ved mobning og chikane

Indledning

Mobning og chikane, herunder seksuel chikane, må ikke forekomme på Skelgårdsskolen. Vi har alle ret til at blive behandlet med respekt og værdighed samt til at blive anerkendt for det arbejde, vi udfører. Derfor er det nødvendigt, at vi skaber en åben kultur, hvor vi drøfter normer og værdier for den adfærd, som vi forventer af hinanden påø en arbejdsplads.

 

Mobning kan udføres af både kollegaer og ledere. Mobningen går ikke alene ud over den mobbede, men har også negtiv virkning på dennes kollegaer og deres trivsel og arbejdsglæde, arbejdets udførelse, kommunikation og videndeling samt på arbejdspladsens fortsatte udvikling.

  • Mobning og chikane kan skade helbredet både psykisk og sysisk
  • Skadevirkningerne kan være både alvorlige og langvarige 

  • Det er ledelsens ansvar at gribe ind overfor mobning og chikane samt at signalere, at mobning og chikane er helt uacceptabelt på Skelgårdsskolen 

  • Det er alles ansvar at sige nej til at deltage i mobning og chikane, støtte den mobbede og prøve at stoppe mobningen eller chikanen.  

 

Målet med Retningslinjer ved mobning og chikane er at tydeliggøre, hvordan vi kan tage vare på os selv og vores kolleger og således være aktivt medvirkende til, at der ikke forekommer mobning og chikane kollegerne imellem eller mellem ledelse og medarbejder(e) på vores arbejdsplads.

 

Retningslinjer ved mobning og chikane indeholder disse afsnit:

  1. Definition af mobning

  2. Forebyggelse af mobning og chikane

  3. Hvis du føler dig mobbet eller chikaneret

  4. Ledelsens rolle og forpligtelse

  5. Hvis du er vidne til mobning

 

1. Definition af mobning og chikane

Ved mobning forstår vi:
"Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - undsætter en eller flere andre personer for klrænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende og ikke følger, han/hun kan forsvare sig effektivt imod."

(Kilde: Arbejdstilsynet)

Styrkeforholdet mellem den mobbede og mobberen vil være præget af ubalance - hvad enten det er reelt eller ikke - hvilket gør det vanskeligt for den mobbede at forsvare sig.

"Seksuel chikane" er en særlig form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange og på grov vis - udsætter en eller flere andre persofner for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende

(Kilde: Arbejdstilsynet)

 

Direkte eller indirekte mobning

Mobning kan foregå åbent og direkte eller skjult og indirekte: Mobning kan foregå åbent og direkte eller skjult og indirekte:

Åben og direkte mobning kan være udskældning, råb, overfusning, grove drillerier, trusler eller underkendelse af personens arbejdsindsats eller kvalifikationer.

Skjult og indirekte mobning kan foregå i form af f.eks. mimik, hentydninger, sladder, bagtalelse, ignorering af en person eller fratagelse a ansvar og arbejdsopgaver.

Mobning inddeles ofte i to kategorier, arbejdsrelateret mobning og personlige angreb. Begge former består af almindelige handlinger, som alle kan komme ud for en gang imellem på en travl arbejdsplads. Det er kun mobning, hvis handlingerne systematisk rettes mod en enkelt eller enkelt personer gentagne gange over lænægere tid. Det er ikke mobning, hvis to omtrent lige "stærke" personer har en konflikt, eller hvis det blot drejer sig om en enkeltstående episode. 

 

Arbejdsrelateret mobning:

Handlinger der forhindrer eller gør det vanskeligt for en person eller en gruppe at udføre opgaver og pligter. Det kan for eksempel være: 

  • Tilbageholdelse af information
  • Urimelige tidsfrister 

  • Urimelige arbejdsbyrder 

  • Få erstattet hovedansvarsområder med trivielle eller ubehagelige opgaver

  • Blive overflødiggjort 

  • Vedvarende kritik af arbejde og indsats

  • Overdreven overvågning af arbejdet

 

Personlige angreb:

Personlige angreb kan for eksempel være:

  • At meninger og synspunkter bliver ignoreret
  • Sladder og rygtespredning
  • At blive råbt ad eller være mål for spontan vrede (eller raserianfald)

  • At blive ignoreret eller mødt med fjendtlighed 

  • At blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med sit arbejde

  • Ubehagelige / overdrevne drillerier og sarkasme 

  • Udelukkelse fra det sociale samvær 

  • Truende eller hånende adfærd

 

(Kilde: Videnscenter for arbejdsmiljø)

 

2. Forebyggelse af mobning og chikane
På Skelgårdsskolen er det alles ansvar, at der er god trivsel og et sundt arbejdsmiljø, hvor der ikke forekommer mobning og chikane medarbejderne imellem.

Jo mere vi ved om mobning og chikane og kan tale åbent om det, des bedre kan det forebygges og håndteres. Det forebyggende arbejde er en løbende proces, hvor vi hele tiden udvikler os og bliver klogere.

Vi skal støtte og hjælpe hinanden i denne proces, og vi skal sikre os at:

  • Ledelse og medarbejdere bliver i stand til at identificere mobning og chikane
  • Ledelse og et antal medarbejdere har kompetencer til at håndtere mobning
  • Vi har udarbejdet handleplaner i forhold til det psykiske arbejdsmiljø - APV-kortlægningen
  • Vi løbende har drøftelser af mobningn og chikane ved eksempelvis VUS-samtaler og tema-arrangementer
  • Vi skal være varsomme med brug af ironi og sarkasme, særligt når det drejer sig om personlige forhold som: seksualitet, politisk eller religiøs observans, udseende og vores faglighed, og vi sskal huske at anerkende hinanden for det, vi er gode til
  • Vi skal være opmærksomme på egne ønsker og give udtryk herfor
  • Vi har fælles og velkendte normer og værdier for den adfærd, som vi forventer af hinanden på Skelgårdsskolen, og den adfærd som ikke tolereres. 

 

3. Hvis du følger dig mobbet eller chikaneret

  • Skriv ned, hvad der er, du oplever som mobning. Beskriv de(t) faktiske hændelsesforløb
  • Fortæl det til din leder, AMR eller TR 
  • Undgå så vidt muligt at sygemelde dig – det kan gøre det vanskeligere for dig at komme tilbage til arbejdet

 

  • Brug din leder og tillidsvalgte:
  • Afklar sammen med ledelse og/eller tillidsvalgte din situation, herunder om du har brug for hjælp fra en psykolog 

  • Afgør sammen med ledelse og/eller tillidsvalgte, hvorvidt I skal indkalde mobberen til et mæglingsmøde mellem dig, mobberen, din leder samt AMR eller TR

Hvis du bliver mobbet af en leder, gælder ovenstående procedure også. Dog har du også mulighed for at kontakte Organisation & Personale-afdelingen på rådhuset, hvis du har behov for, at en udenfor Skelgårdsskfolen træder til som konfliktmægler. 

 

Et evt. mæglingsmøde afsluttes, når parterne:

  1. Føler sig hørt
  2. Har indgået en fremadrettet aftale, som indeholder gode løsninger for alle parter

  3. Har aftalt et opfølgende møde med ledelsen

 

Ved det opfølgende møde evaluerer I, om de aftalte løsninger har virket efter hensigten, samt hvordan forholdet mellem den mobbede og mobberen er nu. Lederen, evt. i samarbejde med AMR eller TR, vurderer, om sagen kan afsluttes, eller om der skal foretages yderligere. Lederen afgør, om der skal ligge et notat af hændelsen.


Ledelsens ansvar:

  • Det er din leder, der har ansvaret for at indkalde til mæglingsmøde, til at følge på de aftaler, der bliver lavet på mødet samt til evt. at handle yderligere i forhold til dig og den mobbende

  • Det er din leder, der har ansvaret for, at mobningen eller chikanen ophører

 

4. Ledelsens rolle og forpligtelser

Det er ledelsens overordnede ansvar, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det vil sige, at der er tydelige rolleafklaringer og klare værdier og normer for adfærd på arbejdspladsen, at medarbejderne bliver behandlet retfærdigt, samt at der er en respektfuld og anerkendende omgangstone medarbejderne imellem.

 

En god ledelse har blik for den enkelte medarbejder og for de relationer, der er medarbejderne imellem på arbejdspladsen. Bliver alle anerkendt for det arbejde, de udfører? Er alle en del af fællesskabet? Føler alle sig velkomne til arrangementer og fester? Vil nogle gerne sætte dagsordenen? Er tonen rå, men – efter nogens mening – hjertelig? Eller...?

 

Mobning og chikane sker ofte i det skjulte. Ledelsen kan finde ud af, om der er mobning eller chikane på arbejdspladsen ved:

  • At vide, hvad det er, hun skal se efter

  • Gøre sine egne iagttagelser

  • Spørge ind til mobning hos udvalgte uafhængige personer, ved VUS-samtaler samt ved teamsamtaler

  • Spørge dem, der kunne se ud til at blive mobbet

  • I det daglige at have fokus på mobning og chikane

 

Ledelsen kan styrke sin kompetence til at forebygge og håndtere mobning ved at tilegne sig viden om konflikthåndtering, vanskelige samtaler, mediering, teambuilding samt viden om mobning.

Derved bliver ledelsen bedre til:

  • At træde i karakter som ledelse og gribe ind

  • Få mobberen til at lade være med at mobbe

  • Få den mobbede ud af offerrollen

  • Gøre passive vidner aktive og ansvarlige

 

Når ledelsen bliver bekendt med, at der finder mobning eller chikane sted på arbejdspladsen, er det ledelsens ansvar at stoppe mobningen eller chikanen. Hvordan dette gøres bedst, sker ud fra en vurdering af, hvor alvorlig mobningen eller chikanen er, og hvor fastlåst situationen er. Det er vigtigt, lederen orienterer den mobbede om, hvordan hun vil agere og evt. afstemmer sin ageren med den mobbedes forventninger.

 

De personer, der er involveret i mobningen, vil ofte opleve årsagerne til mobningen forskelligt alt afhængig af, om de bliver mobbet, selv mobber eller er vidner til mobning. Derfor er det vigtigt at høre alle parters udsagn.

 

Lederen har følgende handlemuligheder og sanktioner:

  • Mæglingsmøde mellem den mobbede og mobberen

  • Individuelle samtaler med såvel mobber som den mobbede

  • Skriftlig advarsel – hvis mobningen eller chikanen ikke ophører efter samtale herom

  • Forflyttelse – hvis mobberen fortsætter med sit forehavende trods skriftlig advarsel

  • Afskedigelse fra arbejdspladsen – hvis mobningen er af særlig grov karakter

 

5. Hvis du er vidne til mobning eller chikane

Mobning sker ofte i det skjulte. Vær derfor særligt opmærksom på, at hvis en kollega begynder at ændre adfærd, kan det være vanskeligt at få øje på, at den ændredes adfærd kan have med mobning at gøre. 

  • Sig fra over for mobning eller chikane

  • Vær med i aktiviteter, der fremmer trivsel

  • Gå til din leder, AMR eller TR

  • Lyt til den kollega, der føler sig mobbet. Når man er udsat for mobning, kan psykisk førstehjælp være nødvendigt. Kropslige, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner kan være voldsomme hos den mobbede, og der kan være brug for akut hjælp
     

Det er vigtigt, at:

  • Tage hånd om den mobbede
  • Lytte og rumme det, den mobbede fortæller

  • Spørge til situationen

  • Vise omsorg og nærvær

  • Følge den mobbedes behov

  • Acceptere alle følelser

 

Vær opmærksom på, at:

  • Den mobbede ikke må være alene

  • Den mobbede måske ikke er i stand til at se, hvad der skal gøres

  • Den mobbede måske ikke har nogen tidsfornemmelse

  • Den mobbede måske har mistet sin vurderingsevne generelt

  • Hvad dine egne reaktioner på episoden betyder for samtalen

Undgå at:

  • Fortælle om egne oplevelser eller styre samtalen
  • Bagatellisere det, den mobbede fortæller
  • Analysere og forklare
  • Blive forlegen over følelser
  • Afbryde gråd og pauser
  • Bebrejde eller kritisere den mobbede

 

(Kilde: Arbejdstilsynet og Socialt Udviklingscenter ”Stop mobning”)

 Vedtaget i SU 14. marts 2011

 

Anette Bekker Kjærgård                                                  Lars Olsen

Skoleleder                                                                           Næstformand