Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevers brug af egne IT-enheder

Som led i Tårnbys it-strategi på 0-18års området, som blev politisk vedtaget i september 2012, skal eleverne have mulighed for at benytte egne it-enheder i undervisningen. Egne it-enheder kan eksempelvis være mobiltelefoner, tablets og bærbare pc'ere.

Elevers medbringning og brug af egne it-enheder til skolebrug er absolut frivillig. Skolen kan ikke stille krav eller forventninger om, at elever benytter egne it-enheder i undervisningen. Skolen skal som hidtil stille it-udstyr til rådighed for undervisningen.

Hvis elever medbringer egne enheder gælder følgende:
Elevers medbringning af egne it-enheder sker på eget ansvar. Skolen har ikke nogen erstatningspligt over for medbragt udstyr, der bliver stjålet eller ødelagt i skoletiden. Skolen kan ikke gøres ansvarlig for skader, der er opstået på vej til skole, i undervisningen eller i frikvarteret.

Elevers brug af egne it-enheder skal til enhver tid respektere begrænsninger i brugen af enhederne, som følger af skolens ordensregler samt skolens retningslinjer for brug af printere og andet udstyr.

På Skelgårdsskolen indebærer dette, at egne it-enheder må bruges i undervisningen, når læreren tillader det. I ligheden med reglen for brug af mobiltelefoner i samværsreglerne.
Elever skal også med egne it-enheder overholde gældende lovgivning vedrørende brug af internettet, eksempelvis vedrørende tjenester med aldersbegrænsninger, hacking og ulovlige fildelingstjenester – ligesom eleverne skal respektere skolens normer for god web-etik.

Det er lærerne, der i den enkelte undervisningssituation vurderer, om elevens udstyr er hensigtsmæssig til anvendelse, samt om elevens anvendelse er hensigtsmæssig. Hvis en elev ikke følger ordensreglerne, skolens retningslinjer i øvrigt eller lovgivning, kan skolens leder inddrage elevens ret til at benytte egne enheder i undervisningen. Inddragelse kan højst ske for en periode på 3 måneder og meddeles forældrene skriftligt med begrundelse.

Skolen tilbyder ikke særlige opbevarings- eller sikringsmuligheder for elevers it-enheder. Eleverne er selv ansvarlige for opbevaring af medbragte it-enheder.

Skolen tilbyder ikke særlige opladnings-stationer til medbragte enheder, og det vil kun i begrænset omfang være muligt at oplade på skolen. Medbragte enheder bør derfor være fuldt opladede.

Det anbefales, at medbragte it-enheder så vidt muligt er antivirus-beskyttede med nyeste sikkerheds opdateringer. Det kan oplyses, at elevers egne enheder ikke har adgang til undervisnings netværkets printere og mappesystemer, da dette kræver særlig installation på den enkelte enhed.

Retningslinjerne er gældende pr. 1.3. 2013 og vedtaget i Børne- og Skoleudvalget d.
17.1.2013