Vores fælles udgangspunkt
I Tårnby Kommune arbejder SFO’er ud fra Strategi for Fritidsliv.
Nedenfor beskriver vi kort, hvordan vi i vores SFO omsætter strategiens pejlemærker til daglig praksis.
I SFO Skelgården arbejder vi med afsæt i Tårnby Kommunes Strategi for Fritidsliv. Vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem inkluderende fællesskaber, tæt voksenstøtte og et varieret fritidstilbud, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiver og behov.
1. Fritidspædagogisk faglighed og inkluderende fællesskaber
Hvordan arbejder vi med høj faglighed og inkluderende fællesskaber?
Sådan gør vi i praksis:
Vi arbejder bevidst med børnenes relationer for at skabe deltagelsesmuligheder i både leg og aktiviteter. Vi organiserer både små og store fællesskaber, hvor pædagogerne er tæt på og aktivt understøtter børnenes sociale udvikling.
Vi tilpasser vores pædagogiske indsats til det enkelte barn og giver mulighed for pauser fra fællesskabet, så alle børn får bedre forudsætninger for at deltage.
Gennem målrettede aktiviteter støtter vi børn i at udvikle hensigtsmæssige deltagelsesformer.
2. Børne- og ungeperspektiver og medinddragelse
Hvordan inddrager vi børnene i deres fritidsliv og giver dem reel indflydelse?
Sådan gør vi i praksis:
Vi inddrager børnene aktivt i deres fritidsliv gennem børnemøder og ved at følge deres interesser og initiativer. Børnene har mulighed for at vælge aktiviteter og præge indholdet i deres hverdag.
Vi arbejder med en balance mellem voksenorganiserede aktiviteter og børnenes selvvalgte lege, så børnene oplever reel medindflydelse. Barnets perspektiv inddrages desuden i arbejdet med trivsel og handleplaner.
3. Sammenhæng og helhed i børns liv – i børn og unges liv
Hvordan arbejder vi for at mindske betydningen af social baggrund og sikre sammenhæng i børnenes hverdag?
Sådan gør vi i praksis:
Vi skaber sammenhæng i børnenes hverdag gennem tæt samarbejde mellem skole, SFO og hjem. Pædagogerne deltager i teammøder og bidrager til en fælles forståelse af det enkelte barn.
Vi har fokus på trygge overgange, blandt andet fra dagtilbud til SFO og fra SFO til skole, gennem samarbejde med børnehaver, besøg og fælles aktiviteter
4. Forældresamarbejde
Hvordan samarbejder vi med forældre om børnenes fritidsliv?
Sådan gør vi i praksis:
Vi har et tæt og løbende samarbejde med forældrene gennem dialog i hverdagen, deltagelse i skole-hjem-samtaler, forældremøder og nyhedsbreve.
Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel og udvikling og skaber fællesskab gennem arrangementer som fællesspisning og traditioner.
5. Udviklende og udfordrende fritidsaktiviteter
Hvordan tilrettelægger vi aktiviteter, der både udfordrer, udvikler og inspirerer børnene?
Sådan gør vi i praksis:
Vi tilbyder varierede aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel, udvikling og nysgerrighed. Aktiviteterne spænder fra bevægelse og leg til kreative og sociale fællesskaber.
Vi bruger både inde- og udearealer aktivt og skaber rammer, hvor børnene kan mærke efter i forhold til behov for aktivitet eller ro. Naturen inddrages som et rum for leg og bevægelse.
Vi arbejder desuden målrettet med trivsel gennem aktiviteter, der styrker fællesskabet og børnenes sociale kompetencer.
Link til strategi for fritidsliv for SFO og klub: Politikker og strategier for børne- og ungeområdet //
A4Rapport