Klassens kontaktforældre/festudvalg aftaler med årgangsteamet i god tid, dvs. med mindst en måneds varsel, hvis klassens lokale og dertilhørende gangareal skal lånes til et arrangement.
Udlånet af lokale eller spiseplads sker på flg. vilkår:
1. Årgangsteamet har ansvaret for at arrangementet skrives i Aula kalenderen med tydelig angivelse af spiseplads/lokale samt tidsrum for arrangementet. Spisepladsen/lokalet skal bookes i Aula kalender med en besked til teknisk serviceleder. Husk at sætte flueben/klikke "skelgårdsskolens kalender " til. Dette gøres af hensyn til skolebetjenten, der kommer og lukker.
2. Ved arrangementer i klasselokale og spiseplads skal der være en lærer/pædagog til stede under hele arrangementet. Hvis der er behov for ekstra borde og stole, kan disse lånes i NAT1-lokalet. Alt skal sættes på plads igen efterfølgende.
3. Indgang til skolen sker gennem hovedindgangen på Ugandavej.
4. Forældreparkering ifm. aflæsning af udstyr til arrangementet må ikke ske i skolegården eller på græsplænen foran Festsalen.
5. Klassens forældre har fuldt ansvar for børnenes færden og opførsel.
6. Klassens arrangement foregår kun i det aftalte område og IKKE rundt på skolens andre arealer.
7. Kontaktforældrene/festudvalget er ansvarlige for, at området afleveres ryddet og at affald bortskaffes samt at alle døre og vinduer lukkes og lyset slukkes. Affald skal smides i restaffald i affaldsburet i lille skolegård. (Husk at være to, da yderdøren smækker).
8. Teknisk service stiller kost, fejebakke, spand og klude frem, så området/lokalet kan fejes og bordene tørres af efter brug.
9. Klassens forældre medbringer alt, hvad der skal bruges. Skolekøkkenet kan ikke anvendes, og der udlånes ikke service eller andet.
10. Ordningen er afhængig af, at alle tager ansvar og passer godt på skolen.
11. Det skal fremgå tydeligt i skolens Aula kalender, hvornår arrangementet starter og slutter.
Henrik Bunde (skoleleder) og Rasmus Riel (Viceskoleleder)
Revideret den 17. januar 2023